Lidt om mig
Mad er for mig ikke bare et spørgsmål om at blive mæt. Maden er mit univers og min drivkraft. Mad Med Kant`s menuer er lavet med hjertet og med hjernen og bæredygtighed, ”fra jord til bord” og tanken om at maden ikke skal gå til spilde er det, der giver en god mavefornemmelse for mig.
Min mad er nytænkende, klassisk og farverig, og er altid lavet af sæsonens friske råvarer.
Jeg vil gerne hele vejen rundt, så jeg bestræber mig på at finde bæredygtige løsninger, når jeg vælger råvarer og leverandører. Jeg vælger primært økologiske råvarer, fordi de smager fantastiske, men også fordi jeg syntes, det giver god mening at passe på vores natur.
Holdninger til mad
Jeg er en ung mand på 40 år som blev udlært kok i sommeren 2006. Jeg vil beskrive mig selv som en glad, ærlig og udadvendt mand, med masser at kreativitet, energi og gåpåmod.
Jeg elsker mit fag og brænder for fornyelse, kreativitet og kvalitet, og for at give mine kunder en god og uforglemmelig oplevelse. Jeg interesser mig især for det nordiske og franske køkken, og her igennem finder jeg inspiration til de menuer jeg sammensætter for og sammen med mine kunder.
Jeg er en fagnørd, der elsker at skabe nye retter, og få det bedste frem i de råvarer jeg arbejder med. Når årstiden tillader det, bruger jeg meget tid i skoven og langs vandet. Herigennem finder jeg ro til at finde ny inspiration og til at tænke nye retter, arbejde med nutidens urter, bær og meget andet.
På hjemmefronten er jeg far til to dejlige børn Emilie og William.